En holistisk psykolog arbejder med mennesket som en helhed – ikke kun med tanker og adfærd, men også med krop, nervesystem, følelser, livshistorie, relationer, intuition og den indre guidning.

En holistisk tilgang inviterer til både fordybelse, stilhed og kontakt med din inderste natur – så ændringer sker på et bæredygtigt plan.

Målet er ikke blot, at du får det “bedre” i overfladen, men at du bliver mere forbundet med dig selv, dine grænser, din egen visdom og den måde, du ønsker at leve på.

Som holistisk psykolog har jeg ud over ovenstående også viden og erfaring omkring fostertiden, fødslen og om det, der er større end os.

Den inderste natur er det, vi inderst er. Det er udefinerbart og må erfares af den enkle.

Ved hver indånding er der en sammensmeltning mellem evolutionen og ånden, og dermed en åben dør ind i den inderste natur og dermed til det inderste, vi er. Det er iboende i kroppen.

Sindet er i mange henseender koblet op på evolutionen, og derfor er sindet også optaget af overlevelse, mangel og fare.

Når vi interagerer i omverden på en måde, der er styret af sindets overlevelseopkobling, kan vi komme til at blive adskilt fra det, vi inderst er – og i adskiltheden kan vi føle os fortabte, ensomme, uden retning, i tvivl, stressede, angste og ulykkelige.

Når vi føler os forladte, er det dybere set fordi, at vi har forladt det inderste vi er.

Det er derfor, at vi, hvis vi kan blive stille og lytte til stilheden, kan eksistere mere fra det vi inderst er – den inderste natur.

I det dybe nærvær og lytten til det inderste vi ved af – det der altid er hjemme, trygt og kærligt – kan vi begynde at skabe vores liv fra et andet sted end overlevelse. Det er muligt derfra reelt set at leve.

Derfra kan vi bedre være og skabe det, vi er undfanget og født til.

Her er vejen at genforbinde dig med det du allerinderst allerede ved og er.

Udfordringer i livet – f.eks. livskriser, stress, overgange og forandringer – er veje, der dybest set tjener et formål om at pege os hjem til vores inderste sande natur.

Når vi er adskilt fra vores livsformål og fra det dybere hjem, så er vi også adskilt fra den guddommelige natur, vi er – og dermed mister vi noget af forbindelsen til vores intuition, visdom og skaberkraft.